søndag den 27. februar 2011

strikket hund

Nu har jeg så strikket en hund. Den er meget stille og velopdragen, der behøves ikke lange gå ture. Den ligner Figo en smule, den er dog blevet lidt mere lavbenet.
Vores stille hund
Opskrift:  Ribehund, den lille model
Design Lone Vind,  købt hos Ribes Broderi & Garn .

Om jeg har fulgt opskriften?  Nej
Jeg har strikket på større pinde, jeg har strikket i glatstrikning i stedet for ret, jeg har strikket pletterne ind i stedet for at brodere pletterne.

Ligner den Figo? tja........ 

vores hund .

Vi har hund. En dansksvensk gårdhund. Den er vores familiemedlem nr. 6. Vi fik den i august 2010 og vores liv har ikke været det samme siden. Det er skønt med en hund. Vi får masser af gåture og får lært en masse nye folk at kende, der også er ude med hunden. Vores Figo er en selvstændig, livlig og forholdsvis lærenem. Vi forsøger da at få den afrettet hr. Øvig går til hundetræning hver søndag, med skiftende held.

torsdag den 24. februar 2011

gamle projekter og lange dage på arbejde

Torsdage er altid lidt hektiske, der er lang åbningstid på kommunen, så tit står den på noget nemt til aftensmad. Eller det er den dag det er maddag for en af de store drenge. I aften er det hygge med hot dogs, da vi har besøg af en legekammerat.

Jeg har lyst til at vise noget af de første puder jeg har lavet. Det er et par år siden de er produceret, men jeg synes stadig de fine. Jeg er blevet ret bidt af at udtænke nye kombinationer til puder, så jeg har adskillige sække med vintagebroderier, og stoffer på lager. Det er nemlig ikke alle tanker, der bliver til noget, lige med det samme.



lørdag den 19. februar 2011

ugle ferie

Nu går en dejlig vinterferie på held. Jeg har været super kreativ, hvis jeg selv skal sige det. Man må nok sige, at der er gået ugler i den. Det er blevet til en held famile af hæklede ugler. Jeg har brugt forskellige rester af bomuldsgarn fra restekurven. Jeg tror der skal en snor i toppen, så de kan hænge på en gren eller i en nøgle.


hæklet ugle
. Og et par puder. Den gyldne er af nye og gamle stoffer,den sorte er af noget gardinstof fra IKEA, den blev lidt for kraftig. Det synes symaskinen også :-(

uglepude

onsdag den 16. februar 2011

nu vil jeg også vise mine kreationer frem

Vinterferien 2011 har stået i familien og de kreative geners tegn. Vi fik fejret min kære svigerfar i fredags, han blev 90 år. Det var en dejlig dag med masser af mad, kagemand og levende musik. Vi fik Jeppe sendt til USA, og Jens og Johan har haft besøg af deres venner.

Det kreative har jeg stået for. Jeg er fanget af en ugledille. Jeg har set en del kreative blogs med hæklede,Very Berry  og Dorte og frktingeltangel og camilla syede kirkeby ugler. Jeg har hæklet små ugler, de er ret søde. Hvad de skal bruges til ved jeg ikke. Måske skal de sælges.

Jeg vil forsøge mig med at sy en uglepude inden ferien er slut.