søndag den 23. juni 2013

Denim genbrug- færdig resultat

Vinterens store patchwork arbejde har været et tæppe af denim fra hovedsagelig out-datede bukser, en enkel nededel er der også blevet plads til. Nu er tæppet færdigt og godkendt af modtageren.
Bagsiden af tæppet kan også godt tåle at blive vist frem

Jeg har valgt  blødt små ternet bommuld fra stof og stil- da det ikke var bredt nok kom der en række overskuds lapper med, mellemlag af syntetisk vat. Så nu skal der bare en sløjfe på så kan den blive afleveret, til en nybagt student på den betingelse at den IKKE skal med til Roskilde- festival.

lørdag den 15. juni 2013

Habit kjole- genbrug/redesign en habit

Endnu et højskoleophold i Skals- det kan man godt blive afhængig af. Det er skønt at kunne bruge en hel uge  på sig selv og kreative projekter. Denne gang var emnet broderi og re-design. Inden jeg tog afsted havde jeg  planlagt lidt, men som sidste gang kom jeg hjem med noget helt andet. Det er bare skønt.

Denne gang kom jeg hjem med en ny kjole. Kjolen er lavet af en herre habit. I mit tilfælde er den lavet af to habitter, forstået på den måde at bukser og jakke stammer fra hvert sit sæt og fra forskellige genbrugser!

Det er vist på tide med lidt billeder, først fruen med kjolen på i en let sommerbrise

så en lille collage med detaljer
som det måske kan ses så er ærmerne fra jakken brugt til bærestykke bag på kjolen, hvor bukserne så er selve bagstykket. Jakken er forstykket, hvor mønster er placeret så jakkens lommedetaljer kan være en del af kjolen . Det ses måske lidt bedre her:



Det ses tydeligt at en IPhone ikke er det bedste kamera til detaljer, men det er det jeg har.