Viser opslag med etiketten redesign. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten redesign. Vis alle opslag

fredag den 13. januar 2017

Lynlås pung, upcykle slips

Det er svært ikke at få inspiration fra Pinterest Her fandt jeg en fin tutorial til at sy en lynlåspung af slips. Resultatet ses her:

Model er fra denne blog lynlås pung Jeg har ændret lidt på min model, idet jeg kun har brugt et slips. Min pung blev derved kun halv så stor.
De der fine vejledning (tutorials)  viser bare hvor let det hele er... jeg synes ikke helt mine undervejs billeder ligner

At sætte stof på lynlås er ikke så nemt for mig,  som det ser ud til. jeg måtte endda ri 😱😱
Jeg er nu ret godt tilfreds med resultatet. 

lørdag den 6. juni 2015

Genbrug denim: Værtindegaver

Er så heldig, at skulle fejre to skønne veninder i denne weekend. Med inspiration fra "Sallys" tillæg til Hendes Verden har jeg genbrugt et par denim bukser til værtinde buketterene. Hurtigt og enkelt og ikke kostbart. Måske er det synd at skille dem?

God sommer weekend 

fredag den 9. januar 2015

Redesign slips til taske

En lille ekstra gave til en kær veninde, der fejrer fødselsdag i næste uge. Et silkeslips og to meter lynlås kan blive til en lille taske eller kosmetikpung.
Model kan findes på http://hannesblog.dk/slipse-taske-slips-og-meter-lynlas-vejledning.html

fredag den 15. august 2014

upcykle, redesign grydelapper

Næste arving skal til at flytte hjemmefra. Han skal i lighed med storebror også have en flyttehjemmefra gave.
Denne gang ville jeg lave en anden slags grydelapper. Dels går det hurtigere med symaskine og dels skal det jo ikke være det samme hver gang.

Flyttehjemmefra gaven skulle også indholde viskestykker, håndklæder, rengøringsmidler klude mv. Et af viskestykkerne blev redesiget til grydelapper.

Fremgangsmåden er inspireret af boligmagasinet og en fantastisk designer sort slips hvidt slips. Besøg hendes butik, hvis du kommer forbi Skinnergade i KBH. Hun syr flotte kjoler, skjorter, ting til køkkenet af genbrugsstoffer.

Et viskestykke kunne redesignes til to par grydelapper. Jeg pillede alle sømme op og klippede lapperne ud. Det en par måler ca 25 x25 cm det andet par lidt mindre.


Læder stroppen blev skåret ud af et stykke ko-skind, der blev indkøbt da det var rollespils tøj der skulle produceret- det er et stykke tid siden

Her hænger de så på knagen


Et lille mærke er også tilføjet :-)

søndag den 29. juni 2014

Toilet taske genbrug pressing

Den mindste skulle på lejrskole. Han styrtede rundt og pakkede, manglede en toilet taske. Jeg tager da bare en pose, sagde han. Jeg havde et stykke presenning på lager fra mit sidste kursus i redesig på Skals. Det blev til denne lille taske, godt nok lidt luftig (læs ikke vandtæt)
Der er lige plads til tandpasta, tandbørste og lidt deo og parfume. Alt hvad man har brug for når man skal på lejr i 6. klasse. Det er bare en pose med lynlås i toppen. Hjørnerne er dog klippet af, så posen får en bund

God Søndag

søndag den 15. juni 2014

Genbrug Redesign Habitjakker

Tiden flyver af sted- det er som om jeg ikke kommer forbi på denne side så tit mere. Det er nu ikke fordi jeg ikke stadig er kreativ. Jeg er meget optaget af at genbruge gamle tekstiler til noget nyt. Gamle jeans, gamle broderier, duge, habitter kan genbruges og om formes til nye ting-- gerne i kombination med lidt nyt.

Her forleden var jeg på udkig efter nogen habitter, og jeg var heldig og fik fat i 5 jakker på udsalg i en genbrugsbutik. Selvom handel i genbrugsbutikker går til et godt formål, må det jo godt være en god handel.

Jakkerne er blevet vasket og jeg har syet denne taske, inspiration fra tulipaner og tomater .

Det er en lidt slasket taske, men jeg er nu ret stolt af den. Der er brugt stof fra fire jakker til den- bagsiden ser sådan ud.

Et andet projekt er denne pude, som er meget traditionel patchwork. 10x10 cm firkanter syet sammen til en pude, ret fint i det lækre stof, som habit jakkerne er lavet af.
Jeg lægger også billeder på instagram- navn er lene_oevig. Det er nemt og hurtigt.

God søndag


torsdag den 2. januar 2014

Butterfly i brug til Nytårsfesten

Godt nytår-
Det må være passende med et butterfly eller to i anledning af nytåret, selvbinder selvfølgelig. Her er det redesignede slips fra sidste indlæg.


Lillebror skulle også være med på stilen Her er han med en mindre model, syet af en rest fra det uendelige lager

Det kræver lidt øvelse at binde det ( vi er ikke helt så dygtige som storebror endnu)  Her er link til hvordan butterflyen bindes: hvordan man binder en butterfly på 3 min

lørdag den 28. december 2013

Redesign slips

Slips har tit de smukkeste farver og mønstre og så er de tilmed også ofte lavet af flot silke. Og endnu bedre de fås ofte også for en meget beskeden sum i genbrugsen. Det er som om det er et must, at finde nye måder at bruge dem.

Som lidt ekstra festlige julegaver har jeg eksperimenteret med at redesigne slips til butterflyes. Hos mine unge modebevidste er det ret meget in med et butterfly- og allerhelst en selvbinder ...


silkeslips fra genbrugsen (det ene er skilt ad)
Mønster er fra stof2000 selvbinder bytterfly .

OBS- det strikkede slips fra et tidligere indlæg er stadig undervejs- mangler kun en meter.

lørdag den 15. juni 2013

Habit kjole- genbrug/redesign en habit

Endnu et højskoleophold i Skals- det kan man godt blive afhængig af. Det er skønt at kunne bruge en hel uge  på sig selv og kreative projekter. Denne gang var emnet broderi og re-design. Inden jeg tog afsted havde jeg  planlagt lidt, men som sidste gang kom jeg hjem med noget helt andet. Det er bare skønt.

Denne gang kom jeg hjem med en ny kjole. Kjolen er lavet af en herre habit. I mit tilfælde er den lavet af to habitter, forstået på den måde at bukser og jakke stammer fra hvert sit sæt og fra forskellige genbrugser!

Det er vist på tide med lidt billeder, først fruen med kjolen på i en let sommerbrise

så en lille collage med detaljer
som det måske kan ses så er ærmerne fra jakken brugt til bærestykke bag på kjolen, hvor bukserne så er selve bagstykket. Jakken er forstykket, hvor mønster er placeret så jakkens lommedetaljer kan være en del af kjolen . Det ses måske lidt bedre her:



Det ses tydeligt at en IPhone ikke er det bedste kamera til detaljer, men det er det jeg har.