søndag den 19. januar 2014

Jeg har givet hele verden væk

Min nevø har rundet det første årti. Han er blevet fejret og er nu klar til de næste årtier. Hvad kan man give til en dreng på 10 år?? jeg var lidt i tænkeboks, så slog det mig, han skal da have hele verden og en pung med penge til at købe en ekstra bid.
Stoffet er købt i stof 2000, puden indeni er fra genbrugsen . Den lille Lærkevang pung er lavet af en mælkekarton efter Når genbrug bliver gulds vejledninger. En rigtig spændende blog, med mange gode ideer til at få noget ud af ingenting.

søndag den 5. januar 2014

Danmarksindsamling her er mit bidrag

Alt om Håndarbejde bidrager til Danmarksindsamlingen, der har temaet ” Når mor mangler”. Når mor mangler er det rart med en ven- her er det Alt om Håndarbejde bidrager. For hver bamse de får (strikket, hæklet, eller syet) giver de 25 kr.  
Her er mit lille bidrag:

Ups der var vist noget med sømmerummet der smuttede- så de blev ikke helt lige store, mon ikke det er ligemeget.

Bamserne skal indleveres i en Stof2000 butik eller sendes til Alt om Håndarbejde inden den 25 januar, så du kan godt nå at være med. Mere om projektet og mønster til bamser findes på Alt om Håndarbejde bloggen man kan også se mere på Facebook i gruppen "giv en ven" 

torsdag den 2. januar 2014

Butterfly i brug til Nytårsfesten

Godt nytår-
Det må være passende med et butterfly eller to i anledning af nytåret, selvbinder selvfølgelig. Her er det redesignede slips fra sidste indlæg.


Lillebror skulle også være med på stilen Her er han med en mindre model, syet af en rest fra det uendelige lager

Det kræver lidt øvelse at binde det ( vi er ikke helt så dygtige som storebror endnu)  Her er link til hvordan butterflyen bindes: hvordan man binder en butterfly på 3 min

lørdag den 28. december 2013

Redesign slips

Slips har tit de smukkeste farver og mønstre og så er de tilmed også ofte lavet af flot silke. Og endnu bedre de fås ofte også for en meget beskeden sum i genbrugsen. Det er som om det er et must, at finde nye måder at bruge dem.

Som lidt ekstra festlige julegaver har jeg eksperimenteret med at redesigne slips til butterflyes. Hos mine unge modebevidste er det ret meget in med et butterfly- og allerhelst en selvbinder ...


silkeslips fra genbrugsen (det ene er skilt ad)
Mønster er fra stof2000 selvbinder bytterfly .

OBS- det strikkede slips fra et tidligere indlæg er stadig undervejs- mangler kun en meter.

lørdag den 21. december 2013

Figo patchwork pude julegave

En ganske særlig dreng vil komme forbi med en gave til Figo. Når Figo får en gave, må han jo også give en tilbage- det er måske julegavereglerne. Dejligt tænker jeg, så kan jeg få brugt lidt rester og syet lidt patchwork. Her er resultatet:

En Figo-pude. Jeg håber, den kan pynte på værelset på efterskolen og støtte ryggen når beskeder på ipaden skal tjekkes.

lørdag den 14. december 2013

slips, denne gang strikket

Der kom et billede med SMS, mor kunne du ikke strikke sådan en til mig. En sådan udfording kan man jo ikke sige nej til. Her det billede som blev sendt:

Så har jeg været i gang med diverse strikke prøver og billeder frem og tilbage.Skulle jo være enige om farver og bredde mv. Det er endt med meget tyndt garn og meget tynde pinde og et ret tidskrævende arbejde, men det ender forhåbentlig godt. Om det bliver en jule gave- det må vi se.

Garnet der er brugt er fra Karen Noe og er  merceriseret bomuld, pinde er nr 1½. Jeg tror aldrig jeg har brugt så tynde pinde før. Der er tolv masker på hver pind og den færdige bredde bliver ca 5 cem.

lørdag den 7. december 2013

Puder til patchworktæppet

Nu er det også gået op for mig at det er blevet december! Det vil sige, jeg har forberedt mig lidt, idet jeg syet et par puder i løbet af efteråret til advents gaver. Puderne er af stjerne stof og det er købet hos stof og stil.

Puderne er tænkt til modtageren af denim-genbrugstæppet Tæppet bliver flittigt brugt af den unge mand, så et par puder til støtte for ryg og nakke når I-pad skal tjekkes kan sikkert også bruges. Ellers ønsker han sig køkkenudstyr til jul. Det varer nok ikke længe før der skal pakkes endnu en  flytte trailer.

Tilbage til puderne- så må der en sløjfe omkring, for advents gaver er man vist aldrig for voksen til, heldigvis.