søndag den 11. august 2013

Håndarbejde i haven, tilbageblik på en brugt ferie

Nu er hverdagen i gang igen. Sidder og tænker tilbage på ferien. Efter vores tur til Italien blev resten af ferien tilbragt i haven, med et par udflugter hist og her. Det har været dejligt afslappende. Til ferien i haven var jeg så heldig, at få det helt rigtige udstyr i fødselsdagsgave først på sommeren. Jeg fik en skøn bog, nemlig håndarbejde i haven af Arne og Carlos. Bogen var fulgt af det perfekte udstyr til hyggen.

En dejlig retro havestol og en grøn dug, også en ægte retro-udgave. Desuden var der en stor pose restegarn en flaske champagne (er drukket) og en kande med glas. Perfekt til en sommer i haven med håndarbejde og bøger. Andre bøger der  har fulgt mig i de varme sommerdage er:
             og                  

Så perfekt brugt ferie at se tilbage på. Der er også bassis for strik til de hyggelige efterårsdage i bogen fra Arne og Carlos's meget inspirerende bog, så billeder af resultater vil komme ved en senere lejlighed. Nyd søndagen, for mit vedkommende står den på forberedelser til den kommende festival her i byen.

onsdag den 17. juli 2013

Ferie aktiviteter- hjemmebag

Efter en vidunderlig uge på en campingplads i Italien er vi kommet hjem. Mens vaskemaskinen kører på højtryk har jeg været i gang i køkkenet.

Jeg ville forsøge mig med at bage hundekiks efter mit-pusterums opskrift. Kiksene er tænkt som en opmærksomhed til den hund, som Figo blev passet hos, mens vi var i Italien.
Vi kunne jo ikke aflevere gaven, hvis ikke de blev smagt inden, tænk hvis de var uspiselige :-)

De blev godkendt- hav en god sommerdag

torsdag den 4. juli 2013

Fest hele ugen og mere til

Så blev det endelig DAGEN hvor studenten blev bagt. Det blev fejret på dagen her i huset og i garagen, næste dag mere fest og torsdag (i sidste uge) hestevognstur til forældrene i regnvejr de stakler- ikke hestene

Vi havde dækket et smukt bord med saltede mandler og spanske tomatbrød og lidt våde varer.

Der var også lidt at drikke punch, øl etc. Men det der blev drukket mest af var varm kaffe - Festen blev dog ved i flere dage og foregår endnu i Roskilde- UDEN patchworktæppe, men med festivalkit fra jem og fix.

søndag den 23. juni 2013

Denim genbrug- færdig resultat

Vinterens store patchwork arbejde har været et tæppe af denim fra hovedsagelig out-datede bukser, en enkel nededel er der også blevet plads til. Nu er tæppet færdigt og godkendt af modtageren.
Bagsiden af tæppet kan også godt tåle at blive vist frem

Jeg har valgt  blødt små ternet bommuld fra stof og stil- da det ikke var bredt nok kom der en række overskuds lapper med, mellemlag af syntetisk vat. Så nu skal der bare en sløjfe på så kan den blive afleveret, til en nybagt student på den betingelse at den IKKE skal med til Roskilde- festival.

lørdag den 15. juni 2013

Habit kjole- genbrug/redesign en habit

Endnu et højskoleophold i Skals- det kan man godt blive afhængig af. Det er skønt at kunne bruge en hel uge  på sig selv og kreative projekter. Denne gang var emnet broderi og re-design. Inden jeg tog afsted havde jeg  planlagt lidt, men som sidste gang kom jeg hjem med noget helt andet. Det er bare skønt.

Denne gang kom jeg hjem med en ny kjole. Kjolen er lavet af en herre habit. I mit tilfælde er den lavet af to habitter, forstået på den måde at bukser og jakke stammer fra hvert sit sæt og fra forskellige genbrugser!

Det er vist på tide med lidt billeder, først fruen med kjolen på i en let sommerbrise

så en lille collage med detaljer
som det måske kan ses så er ærmerne fra jakken brugt til bærestykke bag på kjolen, hvor bukserne så er selve bagstykket. Jakken er forstykket, hvor mønster er placeret så jakkens lommedetaljer kan være en del af kjolen . Det ses måske lidt bedre her:



Det ses tydeligt at en IPhone ikke er det bedste kamera til detaljer, men det er det jeg har. 

søndag den 10. marts 2013

denim genbrug

Hvad kan gøre med 6-7 par udtjent denims?  Jeg har skåret dem i firkanter på 15x 15 cm- ca 200 styk-- så er de syet sammen til et tæppe. Her er resultatet, indtil nu.


Lapperne er syet sammen i tilfældig mønster, med mørke og lyse farver imellem hinanden. For at bryde lidt med traditionerne er der indføjet 4 felter med stjerner. Stjernene var enkle at lave med to nuancer af stof. Jeg har fået inspiration fra bogen Flowerpower patchwork af Anne-Pia Godske Rasmussen. Som det måske kan anes på det lidt grynede vinterbillede af tæppet, så er spidserne på stjernerne helt tilfældige. Det er lige et mønster for mig, hvor der ikke skal måles og tilpasses for meget.
billede fra bogen: Flowerpower patchwork
Sådan ser ca 200 lapper ud-

Tæppet kom til at bestå af ca 181 firkanter ialt. 165 på forsiden og 16 på bagsiden- mere om det i andet indlæg. Nu mangler jeg "bare" at tilpasse og quilte tæppet.

fredag den 8. februar 2013

hyggedag med slipse-genbrug

Syklubben havde tema lørdag. Vi ville bruge nogen af de mange slips, vores mænd ikke bruger. De er ofte i flotte farver og i silke- så noget må der kunne blive ud af dem. Der var nogen, som havde samlet slips i et par år- så der var noget at vælge imellem

Så var det ellers bare at gå i gang, skal det være en nederdel? en vest eller noget helt andet. Skal det være farvekoordineret?  Her er et par af resultaterne fra dagen og nogen dage før og efter :-)

Som i kan se er det både små og lidt større projekter, der kan komme ud af en samling gamle slips. Mine produktioner hører til de mindre af slagsen. Efter jeg har set hvordan 2 m lynlås og et slips kunne blive til en lille chik taske, var jeg nødt til at prøve selv
Den er da fin? Jeg kunne nu godt tænke mig en lidt smartere afslutning/hank end lynåsen. Ideen mangler bare lige nu- så den er indviet med lynlåshanken. Den er perfekt til telefon, pung og lidt dimsesager. Fremgangsmåden har jeg fundet på Hannes blog