søndag den 18. november 2012

Velgørenhed- 15 x 15 varme

Jeg er faldet over en gruppe på facebook der opfodrer til at strikke lapper, der skal sys sammen til tæpper til hjemløse. Et meget prisværdigt initiativ- Jeg har lige sendt 56 lapper af sted.


To sæt lapper til varme 15 x 15
Det har været fint at få brugt garnresterne til et godt formål. Jeg har som nævnt lige sendt pakken med julemærker på, så er der jo en god sag mere der bliver støttet.

Det bringer tankerne videre- for nu har jeg gjort gode gerninger og kan nu pudse min glorie og fremhæve, hvor god jeg er - som lige er sket. Men samtidig reklamerer jeg også lidt for sagen via denne blog, endnu en god ting?- En bekendt har skrevet disse kloge ord om fænomenet selviscenesættelse. Efter min mening er det hovedsagelig en god ide- da der kommer opmærksomhed på sagen, men man skal også tænke sig om som beskrevet her: brystkræft kampagne er alt for kæk   (jow jow jeg købte som altid også armbånd og t-shirt i den lyserøde uge, men ikke bladet "hus forbi" da jeg var i KBH i sidste uge)

Gode tanker herfra

3 kommentarer:

  1. Superfint med det strikkeinitiativ, og dejligt at du har lyst og overskud til at være med, og også dejligt at du deler det, for så kan vi andre jo hoppe på vognen, hvis vi har tid og lyst. Mennesker er vel meget forskellige, nogle vil helst være anonyme og andre synes det er fedt at flashe deres holdning eller støtte. Begge dele er i orden, synes jeg :)

    SvarSlet
  2. rigtig god ide med strikkede lapper, til varme tæppet , prisværdigt at der er så mange der støtter på den måde, jeg selv køber hus forbi, eller jeg køber og gir bladet tilbage til sælger, det er jo på en måde også en slags genbrug ik'. ;-) ❤

    SvarSlet
  3. tak for jeres kommentarer og ja jeg synes også at det er OK både at flashe og at være anonym - man kan forresten stadig nå at være med i strikkeprojektet på Facebook

    SvarSlet