tirsdag den 28. februar 2012

Ugler Ugler Ugler

Jeg kan se at der allerede er gået mere end et år siden jeg oprettede denne blog. Den gang som nu handlede det ugler. Det er sjovt, som det dyr kan blive ved med at fascinere. Jeg havde noget uglestof på lager, stoffet har jeg set anvendt til forskelligt rundt om i blogland. Jeg har brugt stoffet til et par grill hansker.

Jeg synes, de er blevet flotte, selvom uglerne står på hovedet. Men, for der er et men, de er ikke gode, de isolerer ikke mod varme ting. Jeg har endda købt grillhandske foer hos panduro hobby, men man brænder sig altså på de varme ting. Så jeg skal nok have købt nogen grill handsker i Netto, så må ugle handskerne være pynt.


lørdag den 18. februar 2012

Vinterferie makeover Johans værelse

Som skrevet i sidste indlæg var en del af vinterferien sat af til en makeover af mindste mands værelse. Som jeg skrev drømte han om at tage af sted og komme hjem til et nyt værelse. Sådan kom det ikke til at gå. Vi var en tur forbi stof og stil, hvor han valgte stof til nye puder. Han måtte også selv hjælpe til med sorterings og det var rigtig hyggeligt. Da vi var blevet enige om, hvad jeg måtte smide ud fik jeg lov til at gå igang.

Her er et par billeder;
efter



efter
de nye drenge puder

Drenge puderne er syet i camouflage stof, som det ses. Billedet af vores meget elskede hund er overført via transfer tekstilfolie fra stof og stil. Så kan hunden komme med i seng alligevel :-). Hjorten er fototryk også fra stof og stil. Sidste pude er syet af de sidste rester af camoflagestoffet, sammensyning er dækket af et ternet bånd. Til sidst skal i lige have et sidste billede, der også beviser, at det er et drenge værelse:
Alt i alt er både mor og barn tilfreds med resultatet.

tirsdag den 14. februar 2012

20 læsere wauw. Vinterferie og strikke overspringshandlinger

Velkommen til nye læsere, 20 faste læsere, hvor er jeg glad, det er så hyggeligt med jeres kommentarer og tips.

Nu er vinterferien over vores lille familie. Planerne i den kreative retning går på at få strikket trøjen til herren færdig og få mindste barns værelse redesignet med oprydning, nye puder og så videre. Han drømmer om at det skal være lige som i de der boligprogrammer, hvor værelset bliver ordnet mens man er sendt væk og så vil han komme hjem og have bind for øjnene når han gå ind........... I virkeligheden betyder det, at han ikke gider hjælpe.....eller i den positive udlægning at han har tillid til sin mor !
værelse før
værelse før











Nå,  inden jeg for alvor kaster mig over disse projekter vil jeg lige vise de sidste strikke over springshandlinger, trøjen til herren i huset er nemlig kedelig at strikke, .....hvilket jeg vist også tidligere har givet udtryk for.fruøvig Nemlig flere pac-man huer, nu også i grå farver.

Arbejdet med alle vinterferie projekterne kalder. God tirsdag til jer.

lørdag den 4. februar 2012

vanter i sneen og strikke status

Der er masser af fodspor i sneen i vores have Men i dag var der også vanter i sneen. Mine klokkestrengs genbrugsvanter er blevet færdige lige til tiden. Her er de inkl lidt landligt idyl.


Og så er jeg ved at afprøve Lis råd om at strikke to ærmer på en gang. Det er nyt for mig, men jeg tror nu jeg kan få det lært.
Som i kan se er jeg er da kommet igang, så måske kan Herren i huset få sin trøje denne vinter.

 Denne weekend er stort set uden planer, så måske kommer der nogen cm mere på ærmerne. God weekend til alle og her et  fint billede af Figo (det er sjædent man kan tage et potræt af den)



onsdag den 1. februar 2012

arvtager, mobiltaske Johan design

Yngste går 4 klasse og har håndarbejde. Symaskine kørekort, korsting, stoftryk osv Han går til sagen med ret stor entusiasme (playstationspil er stadig det bedste) I dag kom han hjem med en mobil taske og tænk jeg har fået lov at lægge et indlæg om den her på bloggen. Er den ikke fin:

Om han virkelig er en arvtager ud i det kreative med stof og garn er nok tvivlsomt, men han nyder i hvert fald håndarbejdstimerne.

God aften til jer

torsdag den 26. januar 2012

Pac-man forever

Jeg er egentlig ved at strikke en trøje til herren i huset. Det er ret kedeligt strik. Grå glatstrikning, heldigvis på pind nr. 5 så det går forholdsvis hurtigt. Når jeg strikker den slags lidt kedelig strik, kan jeg ikke lade være med at strikke lidt andet indimellem. Heldige mig jeg fandt denne opskrift på huer med pacman hos en norsk blogger Annas lekestue hedder den.
pac-man huer
Pac-man er nostalgi, og hvis du får lyst til at spille er der et link her: pacman . Jeg har aldrig selv spillet det meget, jeg dur ikke til pc-spil.

Mønstret inspirerede mig til at peppe den grå trøje op, så den fik også en lille pac-man bort på det ene forstykke..........så nu mangler jeg kun at strikke 2 ærmer, et forstykke og en krave. Trøjen skal nok blive fin til sidst, modellen kan ses i et tidligere indlæg se  FruØvig Her er højre forstykke med pac-man bort

God aften til jer, nu er det smagsdommerne !

 

tirsdag den 24. januar 2012

Genbrug og genbrug, en DIY (eller inspiration)

Jeg benyttede lejligehden til en grundig rengøring af værelset hos mellemste søn  i denne weekend, hvor han var bortrejst. Undervejs kunne jeg se, at han trængte til en ny pude til opbevaring af ekstra dynen. Dvs dynen bliver genbrugt som pude = genbrug 1.

Genbrug 2 var de stoffer jeg brugte til puden, nemlig gamle cowboy-bukser og rester fra oplægning af Ikea gardiner = smid aldrig noget ud!
pude 70 x 70 til dyneopbevaring 
Sådan gjorde jeg:
Jeg skar 25 firkanter i målene 16 x 16 cm i forskellige farver cowboystof og lidt gardinstof.
Lapperne blev syet sammen, så der ikke var to ens, som stødte sammen. Det endte sådan:

For at lave en lille variation over patchwork-firkanterne har jeg skåret puden over i stregerne (midt i lapperne) Derefeter er de fire stykker, der kom frem på den måde, drejet en halv omgang og dette blev det endelige resultat (en pude på ca 70 x 70) en fyldig pude, med en dyne i.

Mellemste søn var glad for oprydning og pude, så er alt jo godt og det var genbrug på en fed måde.